Kærlighedserklæring

Ja, dette er så lidt en undren over en undren som Sabine havde over en undren som Nanna havde, og for at være ærlig er det nok lidt langt ude, men det fik mig virkelig til at tænke. Ja, jeg ved det. Mig, tænke? Harh. Good one.

Jeg har altid affundet mig med de mennesker jeg nu og da går op og ned ad i løbet af min dag. Jeg tænker nærmest aldrig nærmere over hvem jeg 'vælger' som mine venner, da det jo i sidste ende bare er mennesker jeg kan snakke naturligt med, og som jeg med tiden ender med at stole på. De fleste af gangene er det mest tilfælde der har bragt mig sammen med nogle af de bedste veninder jeg nogensinde kunne ønske mig. Nanna mødte jeg gennem Lisa, og hende har jeg jo nok mødt gennem Ainhi (selvom min hukommelse ikke rummer det specifikke møde), mens jeg blev venner med Sabine gennem Janne, da jeg i starten (som mange andre) følte mig en lille smule bange for hende. Og Nemi, ja min bedste veninde, hende faldt jeg tilfældigvis i snak med omkring vinteren i 1.g da vi var ved at lave noget gruppearbejde.

Så faktisk vælger jeg ikke mine venner. For hvis man selv kan vælge sine venner, så er det jo ikke sjovt.

Og ved i hvad, internet nørder der sidder og læser dette her? Jeg kunne ikke være mere tilfreds, for aldrig har jeg haft en bedre vennekreds end jeg har nu.

Ja, de er sgu allesammen lidt excentriske, men hvis de ikke var ville jeg nok heller ikke kunne holde dem ud! Jeg er ligeglad med at Sabine er lidt ond nu og da, for det er også hende man altid kan regne med når Filbert skal skræmmes væk! Jeg er ligeglad med at Nemi er rablende sindssyg når hun er høj på sukker, for det er jeg jo også! Jeg er ligeglad med at Nanna går med en skytsugle hun kalder Graham Gavtyv i sin BH for hun er min skanky buddy når vi er til fest! Og jeg er ligeglad med at Janne altid siger undskyld selvom der ingen grund er, for hun er bare så sød at man bliver nødt til at kramme hende!

Guys, i er fandeme alle fantastiske, ligegyldigt hvor sære i er.